Viser indlæg med etiketten Porcelænsdyr. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Porcelænsdyr. Vis alle indlæg

torsdag den 13. september 2012

Nye hylder

Græsvase og løvebilledet er dejlige fødselsdagsgaver. Jeg er nu 32!
Et billede af vores hus fra gamle, gamle dage.


Lidt porcelæns-kitsch og mønstre er altid godt :-)
Ja altså, Søhesten er lidt småstille. Det har den været i ny og næ lige, siden jeg blev gravid (bonusinfo jeg er nu 26 uger henne).
Det er ikke planlagt, at bloggen skal være stille, sådan er det bare. Min energi bliver brugt alle mulige andre steder, og jeg pusler rundt og bygger rede, gør jeg.  Dejlig, dejlig!
Senest har jeg fået hængt nye hylder op, og jeg bliver glad af at kigge på dem begge. Den ene hænger i vores stue, og den anden hænger på badeværelset.
Begge hylder er også blevet vist på min Instagram konto (jeg hedder Soehesten), som i modsætningen til bloggen er særdeles aktiv. Er der ikke efterhånden mange blog-folk, som har det sådan?
Snart kommer der mønstre på Søhesten, og ja, jeg nævnte det for efterhånden længe siden, men jeg har også stadig intentioner om at sælge noget af mit retrostof. Jaja, hver ting til sin tid.

mandag den 31. oktober 2011

Morgenloppe # 38 - Æblepotte og et smukt dyr

I weekenden var min mor og jeg et hurtigt smut forbi det blå marked i Låsby. Det er meget længe siden jeg sidst har været der. Jeg havde set mig sur på stedet, fordi i en periode solgte rigtig mange af standene en urimelig stor mængde af sådan nogle rædselsfulde ubrugelige, grimme og kitchede (på den ufede måde) plastik-skrammel-dimser. Tilsyneladende er der tyndet ud i de stande, og pludselig var der ret mange af de der fantastiske loppe-og-skrammel-stande, som jeg elsker, og hvor man kan gøre sig en god handel. Jeg fik købt to nogenlunde billige ting, som tydeligvis er kitchede på den fede måde.
Det blå marked er virkelig et spøjst sted, det lugter meget, meget underligt (faktisk lidt kvalmende) i den store kræmmer-hal, der er alt hvad hjertet begærer af ting man ikke vidste man manglede, og det vrimler med spøjse mennesker. Helt klart en oplevelse.
Tror snart jeg skal derud igen...

tirsdag den 4. oktober 2011

Morgenlopper # 33 - Fangst fra loppemarked







Ud over en fantastisk tur i sommerhus, bød weekenden også på et skønt loppemarked. Dog var der mødt utrolig mange mennesker op. Det er der naturligvis altid på loppemarkeder, men det her var liiiige i overkanten. Jeg overvejede faktisk, om jeg skulle vende om og droppe det, men så tog jeg en dyb indånding og fik mig kæmpet vej gennem masserne. Jaja, man er jo ikke loppoholiker for ingenting.
Det er jeg glad for jeg gjorde nu, for det blev en rigtig god høst!!
Med mig hjem kom:
  • Et vattæppe
  • En dåse
  • En fin '70'er fad, desværre lidt defekt
  • Hjertestof
  • Hama rørperler
  • Ølbrikker (eller hvad sådan nogle nu hedder) som matcher en dåse, jeg har i forvejen
  • Smukke mintgrønne æggebægere
  • Retrostof
  • Smukke små borde i teaktræ
  • Porcelænsfugle - Ænder og en hane
  • Hæklet babytæppe

søndag den 7. august 2011

Morgen-loppe # 6 - En fugl

 ...er nu nok nærmere en formiddagsloppe.
En lille porcelænsfugl. Købt for en sølle 5'er.
Jeg har en efterhånden en fin, lille samling af porcelænsdyr, og på aller kitch'este oldemor-maner stå de og pryder en amagerhylde i stuen. Skønt!

lørdag den 14. maj 2011

Lopper, eksamen og overspring



Nu sidder jeg og har det egentlig ok med, at dagen i dag skal tilbringes indendørs, da det tisser ned og er gråt og kedeligt udenfor. Jeg skal til eksamen om få dage, så der læses lidt hist og (blog)overspringshandles en smule pist.
I morges drog jeg til min fødeby for at udforske et SKØNT loppemarked.
Jeg fandt en masse lækkerier:
- Et smukt 70'er dynetæppe i grønne farver
- En fugl (måge? and?) til at hænge på væggen
- Retrostof og hæklet håndklæde
- Et rådyr
- Et lille Wiinblad bæger
- Dukkebarnevogn
- 2 ugler
- En tandstik-holder-ugle
- Et gammelt atlas (overvejer at lade nogle af landkortene pynte vores væg)
- Brevpresser
- Børne dvd'er
- Et mosaikfad
- Håndarbejdsbøger
Alt sammen købte jeg for omkring kr 450. Juhu!

fredag den 25. marts 2011

Nyeste guld

 
Har lige haft et par travle dages pause fra Søhesten og blogland (og I har været savnet!!!). Vingummibamsen har fået betændelse i det ene øre, jeg har været til kontrol på sygehuset og får nu anden medicin mod gigt (god ting!) og så har der været travlt som altid på både min og kærestens uddannelser.
Nu er det snart weekend og jeg glæder mig særligt til denne, for jeg skal til blogtræf hos denne vildt søde blogger. Det bliver fedt med lopper og hygge!

Jeg fik lige lyst til at vise jer lidt porcelænsdyr nede fra genbrugsen og noget smukt retrostof, jeg har købt af Junette.

Ha en skøn fredag!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...